Sundhedspsykolog
Erfaring med demenssygdomme og kræftsygdomme -
kemo/strålebehandling, senfølger og rehabilitering
samt erfaring inden for erhvervet hjerneskade og medfødt hjerneskade, Cerebral Parese

Profil

Jeg er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i sundhedspsykologi. Er uddannet fra Københavns Universitet i 2003.

Som sundhedspsykolog er krydsfeltet mellem det kropslige og det psykologiske mit interessefelt, hvilket afspejles i min erhvervserfaring med 5 års ansættelse inden for demensområdet, 10 år i hospitalsregi inden for kræft og palliation samt ansættelse I Elsass Fonden, hvor målgruppen er voksne og børn med diagnosen, Cerebral Parese (CP).

I hospitalsregi har jeg opnået erfaring med mange aspekter inden for akutte og planlagte samtaleforløb med patienter, pårørende og efterladte samt stor erfaring med supervision af sundhedsprofessionelle i monofaglige- eller tværfagligegrupper.

Mit interessefelt i det kliniske arbejde spænder fra krise- og sorgreaktioner/belastningsreaktioner, angst og depression til livets uventede og ukontrollable eksistentielle forandringer, som medfører tab og reaktioner af helt personlige karakter og som skærper bevidstheden om livets grundvilkår men også på mulighederne for et meningsfuldt og værdigt liv på trods af tab og begrænsninger.

Temaer

De fleste mennesker vil i løbet af deres liv opleve krise og sorg. Det er en helt naturlig tilstand, der opstår i forbindelse med at miste noget, man har været følelsesmæssigt knyttet til. Det kan bl.a. være i forbindelse med tabet af en nærtstående, skilsmisse, blive ramt af livstruende sygdom eller det at miste evnen til at arbejde. Sorg kan komme til udtryk både psykisk og fysisk og være en langvarig proces. Det er meget almindeligt at veksle mellem, at mindes det man savner og at se fremad. Som tiden går, bliver det muligt efterhånden at håndtere det tab, man har oplevet. Man vil begynde at affinde sig med sin nye livssituation, orientere sig mod fremtiden og forsøge at skabe en mening med sit liv efter tabet. For de fleste mennesker forsvinder sorgen aldrig helt, men den formår at træde så meget i baggrunden, at man kan komme videre med sit liv.

I nogle tilfælde synes sorgen dog ikke umiddelbart at træde i baggrunden. Man taler her om, at sorgen bliver patologisk eller kronisk. Følelserne og tabet kommer til at dominere ens liv længe efter det udløste tab, og man har svært ved at vende sig mod nutiden og fremtiden. Her er det en god idé at søge professionel hjælp, idet sorgen kan udvikle sig til en egentlig depression som bør behandles.

For de fleste kommer det som et chok at få konstateret kræft eller anden livstruende sygdom og man kan blive overvældet af angsten for at dø. At blive syg er en ny situation, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan man bedst griber situationen an. Sygdommen påvirker ofte hele familiens liv både praktisk og følelsesmæssigt, og det er hårdt for alle parter. Det kan være svært at fortælle familie og venner, at man er blevet syg. Måske skal man lige sunde sig lidt. Og måske overvejer man også, hvordan man skal få det fortalt. Selv om det ofte er svært, oplever mange klienter, at det faktisk er en lettelse, når først det er sagt.

Det er meget almindeligt, at man gør sig nogle ekstra overvejelser, hvis man har børn eller børnebørn og skal fortælle, at man er blevet ramt af sygdom. Hensynet til børnene vil ofte være en af de første ting, man bekymrer sig om, når man lige har fået diagnosen: Hvordan skal jeg få det sagt? Hvor meget forstår de? Og hvad nu, hvis jeg ikke bliver rask?

Rehabilitering og habilitering er vigtige områder for sundhedspsykologer. Der er behov for at sætte et øget fokus på habilitering. Samtidig med at der er et øget fokus, og større interesse for rehabilitering, er behovet for habilitering gledet i baggrunden. En habiliterende indsats retter sig mod personer med handicap, som enten gennem hele livet eller på grund af et erhvervet handicap, har varierende behov for støtte til at udvikle, bevare og bruge deres evner og potentialer bedst muligt. Uden en habiliterende indsats, vil kompetencer og funktionsniveau blive forringet eller måske helt gå tabt.

Habilitering som begreb skal defineres og anerkendes på lige fod med rehabilitering. Jeg arbejder med at iværksætte tiltag, der fokuserer på en habiliterende indsats på lige fod med en rehabiliterende indsats.

Rehabilitering dækker over en række indsatser til borgere, der har eller er i risiko for at miste dele af deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. Formålet med rehabilitering er at hjælpe borgeren til en hverdag, der er så selvstændig og meningsfuldt som muligt.

Jeg arbejder typisk tværfagligt med fokus på at optimere borgerens funktionsevne og forebygge eller reducere handicaps og senfølger. Eventuelt med fokus på fastholdelse af kontakt med arbejdesmarkedet. Mit arbejder er rettet mod flere målgrupper, herunder mennesker med kroniske lidelser eller i risiko for at få en kronisk lidelse, og mennesker på tværs af diagnoser og helbredstilstande.

Cerebral Parese (CP) er et livslangt handicap og den hyppigste årsag til bevægehandicap hos den ramte. Hvert år fødes cirka 120-150 børn med CP i Danmark. CP skyldes en medfødt eller tidligt opstået skade i hjernen og sværhedsgraden er meget forskelligt. Skaden rammer de motoriske områder men udover det synlige motoriske handicap kan hjerneskaden også resultere i kognitive vanskeligheder f.eks. problemer med overblik, koncentration og indlæring. Disse problemer er ofte mindre synlige end de motoriske men kan have stor indflydelse på mulighederne for at deltage i sociale og faglige sammenhænge. Der er således tale om et meget komplekst og sammensat handicap.

Forældre

Når forældre får beskeden om, at deres barn vil blive handicappet vil det første døgn være præget af chok, forvirring og måske fornægtelse. Når forældrene så har forstået, hvad der er sagt, vil følelserne være præget af sorg, gråd, skyld, bekymring og måske vrede. Nogle forældre vil ikke kune forstå, hvad der er sket og kan ikke fortage sig noget og oplevelsen af et følelsesmæssigt kaos. Deres raske normale ønskebarn er taget fra dem, og de skal lære at elske det handicappede barn. Kan de det? Bare det at få sådanne tanker, giver forældrene voldsom skyldfølelse. Sorgarbejdet i denne periode vil være præget af en kamp mellem drømmen om det raske barn og virkeligheden.

Forældrene kan opleve fysiske symptomer f.eks. angstanfald, hjertebanken, irritabilitet, aggressive vredesudbrud og oftes søvn- og koncentrationsforstyrrelser. Herudover reagerer forældrene oftest forskelligt og kan derfor have svært ved at støtte hinanden. Med tiden vil forældrene oftest langsomt erkende realiteterne, få mere styr på deres følelser og blive mere handlingsorienteret.

Demens skyldes sygdom – ikke alderdom

Risikoen for demens stiger med alderen, og demens skyldes altid sygdom. Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller mindre grad. Derfor er det vigtigt at få afklaret præcist, hvilken sygdom, der har udløst demensen, og få lagt en plan for behandlingen.

Samværet med andre kan blive anderledes med en demenssygdom. De sociale kompetencer og følelseslivet kan ændre sig, og personligheden kan blive påvirket. Det betyder, at personer med demens kan få sværere ved at overskue samspillet med andre, og de kan miste evnen til at leve sig ind i andres tanker. Ofte forringes situationsfornemmelsen også.

Psykosocial belastning af pårørende

Det er mere psykisk belastende at yde omsorg for en person med demens end for et menneske med udelukkende fysisk svækkelse. I takt med sygdommens udvikling udviser de pårørende i stigende grad tegn på bekymringer, tristhed, belastningsreaktioner og stress. Egentlig depression forekommer 2-3 gange hyppigere end normalt.

Priser

Praktisk

Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen og kan ikke modtage klienter med en lægehenvisning.

Du kan være dækket af en eller flere forsikringer, der helt eller delvist dækker dine udgifter hos en psykolog:

Private sundhedsforsikringer
Du kan selv have tegnet en sundhedsforsikring eller du kan på din arbejdsplads være omfattet af en sundhedsforsikring, der dækker udgifter i forbindelse med besøg hos en psykolog.

Forsikringsselskaber
Nogle forsikringsselskaber dækker særlige former for kriseterapi.

Fagforeninger
Nogle fagforeninger dækker helt eller delvist psykologisk behandling af arbejdsbetingede kriser.

Vær opmærksom på, at du kan få tilskud, hvis du er medlem af sygesikringen ”danmark”.

Priser

Individuel samtale: 50 min. session 1000 kr.

Individuel supervision: 60 min. session 1200 kr.

Gruppe supervision: 60 min. session 2000 kr. (max. 6 personer)

Betaling
Der afregnes efter hver session. Der kan betales kontant eller via bankoverførsel til bankkonto og med Mobile Pay. Det er desværre ikke muligt at benytte Dankort til betaling.

Afbud
Afbud skal meddeles telefonisk eller per sms inden kl. 14.00 dagen før aftalt tid. Udeblivelse eller afbud senere end anført afregnes med fuld takst. Hvis du er forhindret i at nå frem til vores aftale, kan samtalen foregå per telefon. Der takseres som normalt.

Kontakt

Find vej

Bil

Hvis du kommer fra Helsingørmotorvejen skal du køre af ved afkørsel 17, Jægersborgvej. Hvis du kommer fra Lyngbyvejen skal du køre af ved afkørsel 7, Jægersborgvej.

Tog

Nærmeste S-stationer er Jægersborg Station og Lyngby Station, hvor linie B og E kører til. Afstanden fra Jægerborg Station er ca. 600 meter og afstanden fra Lyngby Station er ca. 1,1 km.

Bus

Der er busstoppested ved klinikken, hvor bus nr. 169 og 179 kører lige til døren.

Parkering

Tidsbegrænset parkering på 2 timer på forsiden af A-Cure Hospitalet (Husk P-skive).

Benyttes ikke tidsbegænset parkering – er der mulighed for parkering på Københavns Øjen- og Skelekliniks parkeringspladser, hvis man har P-billet i forruden. Parkeringsbillet til disse pladser hentes i Øjenklinikkens reception (Jægersborgvej 66A, 2 sal).

Kontakt mig

41 10 58 58

kontakt@psykolog-spang.dk

Jægersborgvej 66b, 2. Sal
2800 Kongens Lyngby

Send mig en besked

    Navn (skal udfyldes)

    E-mail (skal udfyldes)

    Telefon

    Emne

    Din besked

    [wpgdprc "Ved at bruge denne formular accepterer du opbevaring og håndtering af dine data på dette website."]